Børnene er hentet af Daniel. Bo er taget til Jylland med familien. Og jeg har lige et par timer før jeg selv skal afsted mod byen og mødes med den kære Susanne :)

Jeg har lovet mig selv i tankerne, at jeg skulle have lov til at skrive denne tekst, og så skulle jeg rydde op. Jeg er bange for jeg bliver nødt til at skrive, at det er det jeg gør, så der er andre end mig selv, der forventer det (sådan på en måde). Jeg er glad for min computer, og glad for at være på nettet. Men hvor spilder jeg bare meget tid herinde!!! Det er ikke til at holde ud, og jeg er bare ikke god til at sætte rammer op for mig selv. Det ville være fint, hvis jeg nu siger jeg maks må bruge 2 timer om dagen på tidsfordriv ved min computer. Den står jo bare tændt hele dagen (altså kun når jeg er hjemme), så jeg let kan smutte hen og gøre/læse/skrive noget... Argh! Det må stoppe!!
(Lad os håbe at det skrevne ord holder mig mere fast på det, end mine tanker omkring det har gjort).

Camilla og Jan er taget til Thailand nu. De rejste igår morges. Jeg havde lovet Camilla, at jeg ville tage forbi skolen (der ligger lige ved siden af min børnehave), torsdag eftermiddag efter arbejde...
Jeg må have lignet jordens mest dovne person: Torsdag da jeg har fri, sætter jeg mig glad ud i min Jacob-bil, starter den, kører ud af parkeringspladsen kører ti meter ned ad vejen. Ser Camillas Miranda-bil (ja, altså vi har en tendens til at give vores biler navne her i familien) på skolens parkeringsplads, tænker "der står Miranda... HOV! Jeg skulle da sige farvel til Camilla!!" og svinger elegant min Jacob-bil ind på skolens parkeringsplads.
Dovenskaben længe leve (eller i dette tilfælde var det jo så glemsomheden).
Det var meget godt lige at sige farvel. Hun er jo trods alt min yndlingsstoresøster (og eneste storesøster), og der går en hel måned før de er hjemme igen.

Jeg vil komme videre... Jeg vender tilbage en gang oprydning, en biograftur, en masse afsnit Desperate Housewives og endnu flere Piña Coladas senere ;)

Michala